Vores investeringer
Mød Admill – en aktiv partner i digital vækst
Admill er en digital virksomhed og investeringpartner med base i Aarhus. Vi udvikler, driver og investerer i digitale forretninger med et mål om at skabe bæredygtig vækst og markedsledende positioner.
Vores portefølje består i dag blandt andet af TjekLån og TjekBredbånd – to sammenligningsplatforme, der hjælper tusindvis af brugere med at træffe bedre, datadrevne beslutninger. Siden vores opstart i 2018 har vi opbygget en stærk struktur og et dedikeret team med kompetencer inden for performance marketing, SEO, affiliate, teknisk udvikling, UX/CRO og kommerciel forretningsudvikling.
Admill er en del af Heymate-familien, der investerer i og bygger digitale selskaber med et fælles værdisæt baseret på samarbejde, åbenhed og vidensdeling. Filosofien er, at stærke resultater skabes, når digitale talenter og erfarne forretningsbyggere arbejder sammen – uden unødig kompleksitet og med fuldt fokus på fremdrift.
Mark Andersen
CEO & Founder
Mark har arbejdet med digitale forretninger siden 2010 og har haft ledende stillinger hos blandt andet eBay og Jyllands-Posten. Han har været med til at stifte flere succesfulde virksomheder og står bag exits med Adlab ApS og Zapp ApS. I dag er han CEO i Admill samt stifter af TjekLån og TjekBredbånd, hvor han driver forretningen med fokus på innovation, skalerbarhed og digital vækst.
Anders Lange
CCO & partner
Anders har arbejdet med digital og affiliate marketing siden 2013 – både internationalt hos Auto Europe i München og senere i Danmark hos Centeo Finance Group. Han ansvarlig for den kommercielle strategi, forretningsudvikling og affiliate marketing. Han spiller en central rolle i at sikre vækst gennem partnerskaber, marketingindsatser og datadrevet optimering.
Kenneth Andersen
Chairman of the board & partner
Kenneth har en lang karriere bag sig som direktør i internationale digitale virksomheder, bl.a. Bilbasen (solgt til eBay for 300 mio EUR) og eBay Motors i Nordeuropa. Han har været investor i flere markante exits som Autobutler og Spain Holiday. Som medstifter af Heymate ApS er han en central figur i udviklingen og væksten af nye digitale forretninger.
Christoffer Hubertz
Board member & partner
Christoffer er serieiværksætter og investor med stærk erfaring i at opbygge og skalere digitale virksomheder. Han har stiftet og solgt Bazoom (solgt til Hawk Infinity for +300 mio DKK) og Heymedia (solgt til Obsidian). Han er desuden medstifter af Heymate ApS og aktivt involveret i en række digitale selskaber som strategisk rådgiver og investor.
Hvad tilbyder vi?
Strategisk lederskab og netværk
Vi bringer mere end bare kapital til bordet. Vi åbner op for vores omfattende netværk af specialister, samarbejdspartnere og branchekontakter, som kan accelerere forretningens udvikling. Gennem strategisk sparring og adgang til erfarne rådgivere skaber vi de bedste forudsætninger for vækst.
Direkte involvering
Vi nøjes ikke med at rådgive – vi engagerer os direkte i forretningen. Vores team af førende digitale eksperter bidrager aktivt med specialviden inden for blandt andet Google Ads, Meta, udvikling, SEO, UX/CRO samt e-mail- og SMS-marketing. Vi arbejder tæt sammen med jer om at udvikle og optimere hele den digitale værdikæde.
Finansiering til vækst
Vi investerer målrettet i virksomheder med vækstpotentiale. Uanset om det handler om at skalere et koncept, udvikle nye digitale kanaler eller ekspandere til nye markeder, stiller vi den nødvendige kapital til rådighed for at realisere ambitionerne.
Vi bidrager aktivt med viden og erfaring
Vores team dækker en bred vifte af specialer inden for digital forretning – fra performance marketing og SEO til produktudvikling, UX og skalering. Det gør os i stand til at støtte vores investeringer hands-on og skabe reel værdi fra dag ét.
SEO
Google ads
Paid social
E-mail automation
UX/UI
Content creation
Udvikling
Organisk trafik
Investeringer
I juni 2025 investerede vi i den danske platform Lumant, som gør det enkelt og overkommeligt at skabe, markedsføre og sælge digitale produkter som online kurser, e-bøger og lydfiler.
Lumant har siden 2022 hjulpet undervisere med at nå længere ud, skabe bedre læringsoplevelser og opbygge stærke online forretninger. Med en brugervenlig og fleksibel platform samler Lumant alt det nødvendige ét sted – så undervisere kan fokusere på deres indhold i stedet for tekniske udfordringer.
Vi ser et stort potentiale i Lumants mission om at gøre vidensdeling let og tilgængelig for alle – uanset om man underviser i business, kreativitet, sundhed eller noget helt fjerde. Med vores investering og direkte involvering støtter vi op om deres fortsatte vækst og ambitioner om at blive den foretrukne platform for online undervisning i Danmark
- +15.000 kunder
- +1.400 produkter
- 100% dansk platform
I juni 2025 investerede vi i den danske virksomhed Vuffeli, der revolutionerer markedet for hundefoder med en skræddersyet og vidensbaseret tilgang til hundes ernæring.
Vuffeli blev skabt på baggrund af omfattende forskning, der afslørede, at mange hunde fejlernæres. Med hjælp fra Danmarks førende dyrlæger, ingeniører og eksperter i hundeadfærd og ernæring har Vuffeli udviklet et foderkoncept baseret på naturlige kvalitetsråvarer – tilpasset den enkelte hunds behov.
Hos Vuffeli får hundeejere ikke bare sund og velsmagende hundemad, men en personlig foderplan, der understøtter hundens sundhed og trivsel gennem hele livet. Vi ser et stærkt match mellem Vuffelis mission og vores strategi om at støtte ambitiøse, digitale forretninger, der kombinerer innovation med reel værdi for brugeren – i dette tilfælde menneskets bedste ven
- +50.000 logrende haler
- Personlig foderplan
- Udviklet af dyrlæger