Nye regler gør forbrugslån mere attraktive

Forbrugslån, også kendt som kviklån, har længe haft et blakket ry for at efterlade låntagere i uoverskuelig gæld. Folketinget har nu vedtaget nye regler på området, der kaster et mere indbydende lys over de hurtige lån. Her forklarer Mark Andersen fra Admill, hvad de nye regler betyder. 

Plager partneren om en udestue? Skal bilen have nye dæk? Eller trænger du bare til en god ferie? Et forbrugslån kan give dig hurtige penge mellem hænderne til at realisere dine drømme. Denne lånetype, som også kendes som kviklån, minilån eller hurtiglån, adskiller sig fra eksempelvis realkredit- eller huslån ved, at du ansøger online, og at lånet ikke kræver sikkerhed eller er øremærket noget bestemt. Så hvad holder dig tilbage? Er det fordi, forbrugslån smager lidt af gældsspiral og snedige gebyrer? Det er helt forståeligt. Forbrugslån har længe haft et uheldigt ry og med rette. Før juni 2020 kunne det koste op mod 800 procent at optage et forbrugslån, hvis man ikke så sig for. Den tid er nu ovre. 

Fra juni måned 2020 har folketinget vedtaget en række regler, der sætter en stopper for de dyre, hurtige lån. 

Se her, hvad de nye regler helt præcist betyder
Lån med en årlig omkostning i procent (ÅOP) over 35 forbydes. Virksomheder, der udbyder lån med en ÅOP over 25 procent, må ikke markedsføre nogen forbrugslån overhovedet. Forbrugslån må ikke markedsføres på TV i sammenhæng med spil og gambling.Et omkostningsloft sikrer nu, at man som låntager maksimalt kan betale det dobbelte af lånet tilbage i renter, gebyrer og afdrag samlet set. 
Kilde: Erhvervsministeriet

Der har altid været politisk fokus på forbrugslån-markedet, men det er første gang, at der vedtages en regulering af, hvor meget en udbyder på tage for at yde lån til forbrugerne. Direktør og grundlægger af Admill, Mark Andersen, hæfter sig ved, at de nye regler medfører en langt højere beskyttelse af forbrugeren end tidligere. Det er kærkomment, mener han. 

”Hvis vi kigger på tallene, ser vi et forbrugslån-marked, der eskalerer og har gjort det længe. De nye regler betyder, at vi får ryddet op i branchen.” 

Lånudbyderne har måttet tilpasse deres produkter til de nye regler, og Mark Andersen spår, at de nye og forbedrede vilkår kommer til at betyde yderligere vækst på markedet, fordi prisen på et lån ganske enkelt er blevet lavere. På Tjeklån.dk har Mark Andersen undersøgt, hvad det koster at låne 10.000 kroner over 12 måneder i dag.

”Jeg har fundet en udbyder, hvor du efter 12 måneder samlet set har betalt 11260 kroner tilbage. Det har altså kostet dig 1260 kroner over et år at låne 10.000 kroner. Det, synes jeg, faktisk er utroligt attraktivt. Det er den nye lovgivning, der har medført, at det er blevet så billigt,” fortæller han. 

Admill er en virksomhed, der tilbyder en række sammenligningstjenester, herunder Tjeklån.dk. For Admill betyder den nye lovgivning ikke det store, udover at forbrugerne nu præsenteres for bedre priser på låneprodukterne. Målsætningen for Admill er fortsat at bidrage til gennemsigtighed på markedet og give forbrugeren den bedste forudsætning for at tage den rigtige købsbeslutning.

”Vi hilser de nye regler velkomne, for de er med til at hjælpe forbrugeren, hvilket netop er vores kernesag,” afslutter Mark Andersen.

Admill byder ny forbrugerbeskyttelse på lånemarkedet velkommen

Tænker du, at det er risikabelt at optage et forbrugslån? Så kan du godt tænke om igen. En ny lov, der er trådt i kraft den 1. juli 2020, sikrer nemlig langt bedre vilkår. Det er netop hvad markedet har trængt til, mener direktør og grundlægger af Admill, Mark Andersen.

Engang kunne man risikere at skulle betale flere hundrede procent i rente for at optage et forbrugslån. Den tid er forbi. Regeringen har med en ny lov taget kampen op mod de urimelige renter, og siden juli i år har det været ulovligt at markedsføre lån med en ÅOP på mere end 25 procent. Regeringen har på den måde indsat et loft for, hvor meget et lån må koste alt i alt. Mark Andersen fra Admill byder de nye regler velkomne med åbne arme. 

”Det er mere sikkert og trygt for forbrugeren at optage et forbrugslån i dag, og det, synes vi her hos Admill, kun er positivt,” fortæller han. 

Admill sætter netop forbrugeren i højsædet og arbejder for at gøre lånemarkedet mere gennemsigtigt ved at tilbyde sammenligning af en lang række lån. På den måde er Admill med til at gøre det nemmere for den enkelte at træffe den rigtige købsbeslutning. 

Som følge af den nye lovgivning kan Mark Andersen observere flere følgevirkninger i Admills data. For det første er der låneudbydere, der har måttet dreje nøglen om, fordi de ganske enkelt ikke kunne forene deres forretningsmodeller med den nye lovgivning. Andre udbydere har måttet sænke deres produktpriser for at komme under loftet. 

”Alt i alt er prisloftet med til at gøre produkterne mere attraktive, fordi de nu er billigere. Siden den nye lov er trådt i kraft, har vi hos Admill oplevet en stigende interesse for forbrugslån samt et øget optag af lån.” 

På den lange bane bliver bankernes tilbagebetalingssager formentligt også færre, mener Mark Andersen. Selvom bankerne altid vurderer, om forbrugeren er i stand til at betale tilbage, når de låner penge ud, kunne de høje renter fra tidligere betyde svære gældsspiraler. Den risiko er nu formindsket betragteligt.

Selvom der ikke længere er grund til at være forskrækket over forbrugslån, er det dog stadig vigtigt at se sig for. 

”Det forekommer stadig prisforskelle på markedet, hvorfor det er vigtigt at sammenligne. Der er stadig forskel på renterne, det er bare ikke sådan nogle kæmpe forskelle som set tidligere,” fortæller Mark Andersen. 

Han råder fortsat til at lave flere ansøgninger og indhente forskellige tilbud. Desuden anbefaler han at undersøge hvilke vilkår, man kan låne til i sin konventionelle bank først. Derfra kan man så sammenligne med priserne for at låne samme sum på forbrugslånsmarkedet.