Skip to content

Teknisk salgs- og rådgivningspraktikant

Brænder du for salg, har du teknisk forståelse indenfor b.la. internet, strøm, mobilabonnementer, og har du masser af gåpåmod? Så er det måske dig, vi søger som praktikant til vores forbrugerservice og sammenligningsside, Økonomitjek, som er en del af Admill ApS.

Da vi I Admill oplever stor vækst, søger vi en praktikant, der kan være med til at drive vores sammenligningsside og forbrugerservice, økonomitjek.dk, som er en side, der hjælper forbrugerne med at spare penge på deres abonnementer, fx. strøm, internet, mobil, TV/streaming, a-kasse mm. Vi kontakter forbrugere, som selv har ønsket en gennemgang af deres økonomi, og guider dem til den bedste og billigste løsning for dem. Hvilket vi kan i over 90 % af tilfældene.

Om praktikken

Vi søger en engageret og ambitiøs praktikant, der ønsker at udfordre sig selv og udvikle sine evner inden for salg og ypperlig kundeservice. Som teknisk salgs- og rådgivningspraktikant vil du få hands-on erfaring med at opbygge relationer, identificere kundens behov, udvikle skræddersyede løsninger samt affiliate marketing og mekanismerne bag.

Vi tilbyder et lærerigt og udfordrende praktikforløb, hvor du får masser af ansvar, men hvor du også kommer til at arbejde tæt sammen med kompetente medarbejdere og med reference til direktøren. 

Du kommer til at blive en del af et nystartet site, og du vil derfor være med på vækstorienteret rejse, hvor du vil få mulighed for at lære en masse og udvikle dine salgsevner og blive ekspert på abonnementer. Praktikforløbet er derfor en oplagt mulighed, hvis du brænder for at blive en del af en innovativ virksomhed, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.

Opgaver

Som salgs- og rådigvningspraktikant vil du bl.a. komme til at arbejde med:

  • Affiliate marketing.
  • E-mail marketing og automation.
  • Telemarketing.
  • Kundeservice.
  • Branding.

Din profil

Som teknisk sælger er det din opgave at sikre og forstå kundens behov for derigennem at tilbyde den korrekte løsning. Det er derfor en forudsætning, at du har en vis forståelse indenfor b.la. internet- og mobilabonnementer, og hvordan det teknisk fungere.

At få afslag eller blive sat i venteposition skal ikke kunne stoppe dig, det skal derimod gøre det ekstra motiverende at møde ind på arbejde. Du skal derfor være positiv af sind, fordi du tror på, at tingene en dag lykkes, især hvis man arbejder for det.  

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Kan lide at hjælpe, lytte og tale med mennesker i telefonen.
  • Har ordet i din magt, også på skrift.
  • Ikke er bange for Excel og generelt tal.
  • Har et godt overblik, er god til at lære og håndtere meget viden.
  • Er selvstændig, proaktiv og resultatorienteret.

Om Admill

Admill er en ung virksomhed placeret i Vestergade i vores hyggelige kontor. Vi fokuserer på at have et fladt hierarki, godt sammenhold og stærkt iværksætter mindset. Som praktikant i Admill bliver du en del af et af landets førende mediehuse inden for affiliate marketing og et ungt og dynamist team, der altid hjælper hinanden, så vi sammen opnår de bedste resultater.

Vil du være med?

Hvis du synes ovenstående lyder spændende, hører vi meget gerne fra dig hurtigst muligt. Send en kortfattet ansøgning samt CV til Michael Lundquist på Michael Lundquist ml@oekonomitjek.dk og fortæl os, hvorfor du gerne vil være en del af holdet og hvad du kan tilbyde.

BLIV EN DEL AF DRØMMEHOLDET

Sådan er det at
arbejde hos Admill

Admills sammenligningssider hjælper dagligt hundredevis af brugere med at træffe den helt rigtig købsbeslutning. Vi elsker udfordringer, team work og vi ønsker altid at give brugerne de bedste sammenligningssider. Gælder det samme for dig? Vi er altid på udkig efter nye kreative, analytiske og tekniske profiler til at styrke vores team.

Hvis du synes Admill er en spændende virksomhed hører vi meget gerne fra dig – Også selvom vi ikke har en åben position som lige passer til dig.
da_DK