Skip to content

E-mail Marketing Automation praktikant

Søger du en praktikplads, hvor du får ansvar og mulighed for at anvende og udvikle dine faglige kompetencer? Så læs med her.

Vi søger en E-mail marketing praktikant til at hjælpe os med at udvikle og vedligeholde vores E-mail flows på tværs af vores mange sites.

Om Admill

Admill er et online mediehus, som arbejder med affiliate marketing og driver nogle af Danmarks førende sammenligningstjenester bl.a. Tjeklån.dk og Tjekbredbånd.dk. Vi tilbyder forbrugerne at sammenligne priser og skabe overblik således, at det bliver lettere at træffe den rigtige købsbeslutning.

Admill er en ung virksomhed placeret i Vestergade i hjertet af Aarhus. Vi fokuserer på at have et fladt hierarki, godt sammenhold og stærkt iværksætter mindset.

Om praktikken

Som E-mail Marketing Automation praktikant får du en indflydelsesrig rolle i kampen om at lave de bedste flows med det skarpeste indhold til de helt rigtige målgrupper. Du kommer til at arbejde med alt lige fra planlægning og udarbejdelse af E-mail og SMS-flows til at optimere og afrapportere på performance. 

Du vil blive introduceret til de bedste teknikker, tricks og tools fra vores mange års erfaring som Automation eksperter og afhængig af niveau, få ansvaret for dine egne sites i ind- eller udland. Du kan læse mere om, hvordan det er at være i praktik hos os her.

Opgaver

I praktikken vil du bl.a. komme til at arbejde med følgende opgaver:

  • Vedligeholdelse og datadrevet optimering af vores eksisterende flows.
  • Planlægning, strukturering og opsætning af ugentlige manuelle udsendelser.
  • Udarbejdelse og opsætning af nye flows.
  • Udarbejdelse af kreativt tekst indhold.
  • Analyse og håndtering af større datamængder i Excel.
  • Landingssideoptimering på vores kampagnesider.

Din profil

Vi forventer ikke, at du har direkte erfaring med Online marketing eller E-mail Marketing. Det betyder mere for os, at du har en åben personlighed, er social og brænder for det digitale felt. Det er en stor fordel, hvis du har analytiske evner og er struktureret i din måde at arbejde og løse opgaver på.

Vil du være med?

Hvis du mener ovenstående lyder interessant og du matcher profilen, så tøv ikke med at sende en skriftlig ansøgning samt CV til Sine Winther på job@admill.dk
BLIV EN DEL AF DRØMMEHOLDET

Sådan er det at
arbejde hos Admill

Admills sammenligningssider hjælper dagligt hundredevis af brugere med at træffe den helt rigtig købsbeslutning. Vi elsker udfordringer, team work og vi ønsker altid at give brugerne de bedste sammenligningssider. Gælder det samme for dig? Vi er altid på udkig efter nye kreative, analytiske og tekniske profiler til at styrke vores team.

Hvis du synes Admill er en spændende virksomhed hører vi meget gerne fra dig – Også selvom vi ikke har en åben position som lige passer til dig.
da_DK